Nasri er en færdig mand i Antalyaspor, bekræfter en fra tyrkernes ledelse.
Samir Nasri skiftede i sommer til tyrkiske Antalyaspor efter seks år på Etihad Stadium og Manchester City.
Den 30-årige franskmand udtalte i den forbindelse, at han glædede sig til en ny start, men det blev ikke noget langt eventyr for ham.
Et halvt år senere er han færdig.
– Beslutningen er truffet om, at vi skiller os af med Nasri. Vi snakker nu om pengene i handlen, og så er vi hver til sit, siger Cumhur Arici fra Antalyaspor til Dogan.
Samir Nasri spillede i sidste sæson på lån i Sevilla.