Skotland kom foran tidligt i aftenens venskabskamp mod Danmark i en situation, hvor Daniel Agger og Kasper Schmeichel ikke fik kommunikeret ordentligt. Preben Elkjær og Brian Laudrup fortæller nu, hvem der lavede fejlen.
Daniel Agger forsøgte at skærme bolden af til Kasper Schmeichel, men den lille runde kugle havde ikke nok fart på, hvorfor en hurtig Skotland-angriber kunne stryge foran og sætte bolden i kassen. Hvem lavede fejlen?
Daniel Agger og Kasper Schmeichel var meget uenige på banen efterfølgende, hvor de udvekslede nogle knap så pæne ord. Fodboldeksperterne Brian Laudrup og Preben Elkjær forklarer, hvem der lavede fejlen.
– Det er Daniel Agger, der laver en kæmpefejl. Med den rutine han har, skal han vide, at den bare skal smadres væk. Bolden har slet ikke nok fart på, og det kan han se, siger Brian Laudrup til Kanal 5, og han bakkes op af Preben Elkjær.
– Der er ingen tvivl om, at det er Daniel Agger, der skal sende den bold langt væk. Jeg forstår slet ikke, hvorfor han skælder Schmeichel ud, siger han.
Anden halvleg begynder om få minutter.
Mest læste på footy.dk
1.Van der vaart: Altid drømt om et Esbjerg-skifte
2.Denne keeper skal vogte buret mod Skotland – debut i vente
3.Avis: Superliga-spiller kom i klammeri efter våd bytur
4.Unge Rashford må ikke klæge om med førsteholdet
5.Courtois har én klub i sigte – vil skifte efter denne sæson