Kenneth Emil Petersen peger på FC Nordsjælland som vindere af sommerens transfervindue.
Sommerens transfervindue lakker mod enden, og her er der flere Superliga-klubber der har handlet særdeles aktivt.
En af dem er Brøndby, som har hentet flere forstærkninger til klubben, mens de samtidig har fået tyndet godt ud i truppen.
Og selvom de blå-gule har haft et stærkt transfervindue, så bliver de alligevel overgået af FC Nordsjælland.
Det mener Viaplay-eksperten Kenneth Emil Petersen.
– Jeg synes ikke, de er vinderne. Når Nordsjælland breaker, at de har hentet Victor Nelsson, så synes jeg, de er de store vindere her i transfervinduet, siger fodboldeksperten, inden han igen retter blikket mod Brøndby.
– Men jeg synes, det er et stærkt vindue. Og når man ser på, hvad de har hentet tidligere, er det kæmpe pil opad. Jeg bifalder den transferstrategi, der er i Brøndby nu, end den der var for halvandet år siden, siger Kenneth Emil Petersen.