Står det til Stig Tøfting, så bør FC København styrke defensiven.
FC København har allerede hentet én gammel kending tilbage til hovedstaden i form af Thomas Delaney, som blev matchvinder i hans comeback mod AGF med et flot hovedstødsmål.
Står der til Stig Tøfting, så bør løverne dog endnu engang kigge mod en gammel kending for at styrke truppen.
Han mener nemlig ikke, at FC Københavns forsvar ser særlig stabilt ud, og i den forbindelse peger han på Mathias ‘Zanka’ Jørgensen som en mulig forstærkning.
Det fortalte han efter søndagens sejr over AGF, hvor han samtidig sendte en stikpille til Kevin Diks.
– Og så til alle dem, der har så travlt med at rose Diks: Jamen, han er i hvert fald ikke forsvarsstyrmand, for han har ikke fået styr på noget. Hvis han er så dygtig, hvorfor styrer han ikke det forsvar?
– Tilbage i tiden havde de styrmænd i form af Andreas Bjelland og Nicolai Boilesen. Derfor holder jeg stadig fast i, at de skal gøre alt, hvad de kan, for at hente “Zanka” hjem, lyder det fra Tøffe.