Hugo Ekitike blev blæst bagover af Anfield i sin debut for Liverpool.
Liverpool hentede tidligere på sommeren Hugo Ekitike til klubben for i omegnen af 745 millioner kroner, og mandag aften fik den franske offensivspiller så sin uofficielle debut for The Reds på Anfield.
Og det var i den grad en god oplevelse for Hugo Ekitike, som blev blæst bagover af stemningen på stadion.
– Jeg nød det rigtig meget. Der var så god en atmosfære.
– Jeg er bare stolt, og jeg håber, jeg kommer til at spille mange kampe på det her stadion, fordi det er fantastisk.
23-årige Hugo Ekitike noterede sig i sidste sæson for 15 mål og 8 oplæg i 33 Bundesliga-kampe for Frankfurt.