Den brasilianske keeper afviser, at han skulle være på vej væk fra Manchester City.
Sidste sommer var Ederson et varmt navn i Saudi-Arabien, men han endte med at blive i Manchester City – og det gør han også denne sommer.
Det fortæller den 31-årige keeper i et interview med Sky Sports.
– Min fremtid er her (i City, red.). Mine venner har sendt mange nyheder til mig, men 99 af dem er ‘fake news’. I (medierne, red.) har brug for likes på sociale medier, så der er meget ‘fake news’ omkring mit navn.
– Mit hoved er her, og jeg vil give alt for at vinde Premier League igen. Mit sind er hos klubben, siger keeperen til Sky Sports.
Ederson har spillet i Manchester City siden 2017, og hans nuværende aftale med The Citizens løber frem til næste sommer.