Dramaet mellem de to Onlyfans-stjerner er tilsyneladende ikke helt overstået endnu.
Tobias Friberg, der tidligere har været aktuel i reality-programmet ‘Paradise Hotel’, var for et par måneder siden i Spanien for at besøge Fie Laursen, som han lavede nogle pornovideoer med til platformen Onlyfans.
Efter hans hjemkomst til Danmark væltede det dog med voldsomme beskyldninger fra begge parter. Den historie kan du læse mere om her.
Siden hen har stormen dog lagt sig, men nu langer Tobias altså endnu engang ud efter Fie Laursen i en story på Instagram.
Her afslører han nemlig, at han har planer om at lægge Onlyfans-karrieren på hylden, og i samme ombæring understreger han altså, at der ikke er tale om et mediestunt eller et eksperiment, som der ellers var tale om, da Fie Laursen for nylig meddelte, at hun ville trække sig fra Onlyfans.