Der er blevet gået til makronerne til Brøndbys træninger i denne uge.
Brøndby IF har haft et forfærdeligt forår i 3F Superligaen, hvor de fortsat har deres første sejr til gode.
Og efter weekendens skuffende opgør mod Viborg gik bølgerne højt til de blå-gules træning i onsdags.
Det skriver Tv 2 Sport, som beretter om en dramatisk episode mellem Nicolai Vallys og Jordi Vanlerberghe.
Ifølge mediet lavede Jordi Vanlerberghe et frispark på Nicolai Vallys, hvor bolden ikke var i nærheden, og det fik altså offensivspilleren til at skubbe sin holdkammerat flere gange i brystet, inden de to kamphaner blev skilt ad.
Steve Cooper er efterfølgende blevet spurgt ind til situationen, og han ser på ingen måde den store dramatik i episoden.
– Du dramatiserer det. Det sker hver dag, så lad være at gøre det til en stor ting. Det er normalt blandt konkurrencemennesker og folk, der kærer sig. De to er også meget venskabelige herude, siger Steve Cooper og understreger, at han ser den høje intensitet som noget positivt.
Brøndby IF skal søndag aften forsøge at sikre sig klubben første sejr i forårssæsonen, når de krydser klinger med AGF på udebane.