Real Madrid var helt nede i sækken, men de formåede at vende det hele på hovedet og sikre sig en sejr på samlet 3-2 over Paris Saint Germain. Karim Benzema lavede hattrick.
Real Madrid og Paris Saint Germain bragede sammen i Champions Leagues ottendedelsfinaler, hvor franskmændene kom til Santiago Bernabeu med en føring på 0-1 fra det første opgør, hvor Kylian Mbappe scorede dybt inde i tillægstiden.
Ligue 1-giganterne lignede også en sikker samlet vinder, da Kylian Mbappe gjorde det til 1-0 i den spanske hovedstad, men så tog Karim Benzema fat og vendte det hele på hovedet for spanierne.
Angriberen lavede hele tre mål i anden halvleg og sikrede Real Madrid en vild sejr på 3-1 og dermed en plads i kvartfinalen.
Se det flotte hattrick her: