En sen scoring af Aytac Sulu fra Darmstadt betød, at Dortmund måtte nøjes med 2-2 hjemme mod oprykkerne søndag aften.
Borussia Dortmund taber terræn til Bayern München i den tyske Bundesliga. Det står klart efter, at de gulblusede søndag spillede 2-2 hjemme mod oprykkerholdet Darmstadt.
Det var lidt overraskende gæsterne, der kom foran efter 17 minutter, da Marcel Heller på akrobatisk vis flugtede bolden i mål, men Dortmund skulle få styr på sagerne efter pausen.
Efter 63 minutter fandt Mathias Ginter en fremadstormende Pierre-Emerick Aubameyang, som udlignede, og ti minutter senere var Adnan Januzaj i oplæggerens rolle, da Aubameyang gjorde det til 2-1.
Det lignede en sejr til værterne, men i overtiden dukkede Aytac Sulu op på et frispark og gjorde det til slutresultatet 2-2.
Dermed må Dortmund se afstanden til førerholdet Bayern München øget til fem point.
Mest læste på Footy.dk:
1. Gerrard afslører: Disse to mænd hader jeg mest i engelsk fodbold
2. Billede: Sådan ser der ud i VIP-logen på San Siro
3. Billede: Verdens lækreste klublæge poster lækkert bikinibillede
4. Balotelli er kold: Liker opslag der ydmyger Brendan Rodgers
5. Bale med elendig timing: Udsendte dette tweet, da Arsenal bragte sig foran mod Tottenham