En australsk Leicester-fan afslører, at han for et år siden fik at vide, at han kun havde fire uger tilbage at leve i grundet kræft. Han lever dog stadig, og han mener, at favoritklubben er at takke for det.
På denne tid sidste år blev Tony Skeffington, livslang Leicester-fan, fortalt, at han kun havde fire uger tilbage at leve i. På daværende tidspunkt rodede favoritholdet rundt i nedrykningskampen, men de reddede sig på mirakuløst vis.
På endnu mere mirakuløst vis formåede Tony Skeffington også at holde sig i live trods kræft. Da denne Premier League-sæson blev skudt i gang, var han overraskende stadig i live, og nu ser han sit hold mod et helt ufatteligt mesterskab.
– At se Leicester komme tilbage fra nedrykningskampen sidste sæson og samtidig se, hvordan de klarer sig i denne sæson, har uden tvivl hjulpet min kamp mod cancer. Da jeg fik at vide, jeg kun havde fire uger tilbage at leve i, kæmpede de sig tilbage, og det samme gjorde jeg.
– At have noget positivt at fokusere på, gør, at jeg føler mig okay. Jeg er stadig optimistisk i forhold til at se resten af sæsonen, hvor de forhåbentlig vinder mesterskabet, siger Tony Skeffington, der stadig har kræft.
Se et billede af ham her:
Mest læste på footy.dk
1. PSG-stjernes kæreste: Jeg har ikke en perfekt krop
2. Ti spillere, der har potentiale til at vinde Ballon d’Or
3. Liverpools fans i eksatse: Føler sig sikre på at få Götze
4. Firmino skadet – brasiliansk landstræner udtager denne spiller i stedet
5. Før lokalbrag: van Gaal har allerede undskyldningen klar
