Craig Gordon der til daglig vogter målet i Celtic har stor respekt for Nicklas Bendtner.
Rosenborg og Celtic skal spille to kvalifikationskampe mod hinanden til Champions League. Danske Nicklas Bendtner starter med stor sandsynlighed inde for Rosenborg, og her skal han stå over for sin tidligere holdkammerat Craig Gordon, da han vogter målet for Celtic.
De to spillede sammen i Sunderland, og målmanden er har intet andet end respekt over for den danske angriber.
– På sine bedste dage kan han ødelægge alle, siger Gordon ifølge The Scotsman og fortsætter:
– Han er en fantastisk spiller. Han har fået kritik for ikke at levere ofte nok, men når han gør, har jeg set ham ødelægge tophold i Premier League helt på egen hånd. Jeg synes, han var en flink fyr, da vi spillede sammen i Sunderland. Jeg kunne godt lide ham. Han var sjov. Jeg tror ikke, han lader sig gå på af ret mange ting. For en angriber er det nok en meget god ting.
Celtic og Rosenborg mødte også hinanden i sidste sæsons kvalifikation til Champions League. Her var Nicklas Bendtner med i begge opgør, men Celtic endte med, at gå videre efter en samlet sejr over Rosenborg.