Thomas Delaney jubler over, at han kom på tavlen hele tre gange, da Werder Bremen her til eftermiddag slog Freiburg med 5-2.
Werder Bremen havde en rigtig god dag. De vandt med hele 5-2 over Freiburg, og fik dermed tre meget vigtige point til bundkampen.
Thomas Delaney havde også en rigtig god dag, for han nettede tre gange, og han slår fast, at det ikke er en aprilsnar.
– Jeg har ikke engang scoret to mål før i samme kamp, men de tre mål her er ingen aprilsnar, siger han til ARD, inden han giver fortjenesten for de tre mål til en mere offensiv rolle.
– Jeg har indtil videre spillet på en lidt mere defensiv 6’er, men i dag havde jeg mere offensiv frihed. Det var helt perfekt for mig.
Thomas Delaney har nettet fire gange siden sit skifte fra FCK.
Læs også: Mourinho raser: Dette har lige kostet mig to af mine stjerner
Læs også: Alexis vil til Chelsea