Som den 55. klub i Bundesligaens historie debuterede RasenBallsport Leipzig søndag aften i Tyklands bedste fodboldrække. Det skete i et forrygende møde med Hoffenheim på Rhein-Neckar Arena, hvor man fik stanget det ene point til sig. Og skal man konkludere noget efter den første kamp, så har læskedrik-holdet en mission.
Dette indlæg er skrevet af Henrik Hvillum.
Så sent som i 2009 overtog investorer med RedBull-koncernen i ryggen den lille klub SSV Markranstädt i den 5.bedste fodboldrække. Klubben ligger i omegnen af Leipzig, og i takt med oprykningerne rykkede man ind på byens ombyggede stadion, som var blevet renoveret til VM-slutrunden i 2006.
En mand ved navn Ralf Ragnick kom til fra Hoffenheim, hvor han som træner var med til at lave præcis det samme nummer, som man drømte om at gøre i Leipzig. Det blev en succes, og søndag eftermiddag nåede drømmen så sit foreløbige højdepunkt, da klubben spillede sin første kamp i Bundesligaen.
Premieren gik spillemæssigt over al forventning. Det ene point på Rhein-Neckar Arena var et godkendt resultat, men det var ikke så meget selve udfaldet, men måden det skete på, der bør få optimismen til at blomstre i Sachsen, hvor man nu kan bryste sig af at have den første østtyske repræsentant i Bundesligaen, siden Energie Cottbus rykkede ned i sæsonen 2008/09.
Hvis ”Die Roten Bullen” spiller tilnærmelsesvis lige så god fodbold, som man gjorde i store dele af kampen mod Hoffenheim, bliver ord som ”overlevelse” og ”nedrykning” ikke noget tema på RedBull Arena. For gæsterne spillede ganske enkelt en underholdende omgang presfodbold, som gjorde kampen til en fornøjelse for den neutrale observatør at overvære.
Selve udgangsformationen lød ellers noget besynderlig: Officielt stod der 4-2-2-2 på papiret… Hvem skal være kantspillere, var et af mange spørgsmål? Svaret var, at både de to backs Schmitz og Halstenberg brugte banens bredde. Danske Yussuf Poulsen var i startopstillingen, og han brillerede blandt andet med flere optimistiske løb i dybden og et kraftfuldt hovedstød, som målmand Oliver Baumann kun med det yderste af neglene fik fistet ud til hjørnespark.
Men der var mange andre facetter i Leipzigs spil, som aftvang respekt. Primært spiller man med et voldsomt genpres, som den tidligere landsholdsspiller Bjarne Goldbæk engang døbte ”overfaldsfodbold”. Man overfalder ganske enkelt modstanderen, i samme øjeblik man har mistet bolden. Dermed er man i store perioder meget tæt på modstanderens mål, hvorfor der er kortere vej til en målchance, end hvis man for eksempel skal bygge et angreb op fra egen forsvarszone.
Derudover er Leipzigs offensive spillere som Yussuf Poulsen, Sabitzer, Dominik Kaiser og det spændende nyindkøb Tobias Werner sublimt gode til at forudsige, hvor andenboldene falder, eksempelvis efter et hjørne. Igen er der kort vej til en afslutning, hvis man får bolden tilbage igen efter en brændt chance. Desuden kan man variere sig, og både vælge at sparke fra distancen eller sende et indlæg indover.
Man bliver straffet for sine fejl, og man skal score på sine chancer
Metoden gav hele 13 afslutninger i første halvleg, som alligevel sluttede 0-0. Men taktikken viste sig også sårbar, for får man først spillet sig bag det høje forsvar (som jo skal hjælpe til i genpresfasen), er der frit løb. Det lykkedes for både Lukas Rupp og Mark Uth at overliste det højtstående Leipzig-forsvar i søndagens kamp.
Det gav næsten et nederlag, som havde været ufortjent i forhold til spil, chancer og initiativrigdom. Nu fik man reddet det ene point, fordi det to gange lykkedes at komme tilbage i kampen. Første gang var det ved anføreren Dominik Kaiser, der om nogen symboliserer klubben. Da han kom til, lå man i den fjerdebedste række, og i dag fik han så lov til at score sin klubs første mål i den bedste række, endda mod sin gamle klub. Symbolikken var til at tage og føle på!
Den underholdende og chancerige kamp fandt ingen vinder. RB Leipzig udviste som sagt mest initiativ, men man fik også hele to remindere om, at der er ting, man skal lære i Bundesligaen: For det første bliver man ubønhørligt straffet for sine fejl, og dem var der et par stykker af, også i forbindelse med begge Hoffenheims scoringer.
For det andet skal man score på sine chancer, for ellers gør modstanderen det. I alt havde udeholdet 19 afslutninger ifølge den officielle skudstatistik, mens hjemmeholdet havde under 10. Alligevel sluttede kampen uafgjort.
Kan man tage erfaringerne med i fortsættelen på eventyret, ser det lovende ud for Yussuf Poulsen og hans holdkammerater. For Bundesligaen har fået et hold, som ikke pakker sig ned og ”kriger” sig til et point hist og pist. Næh, hos de røde tyre vil man spille underholdende fodbold.
Nu venter så historiens første kamp hjemme på den imposante RedBull Arena. Mod selveste Borussia Dortmund, som på et endnu højere plan praktiserer præcis den samme spilfilosofi som Leipzig selv gør. Os, der elsker tysk fodbold glæder os allerede til d. 10.september.
Mest læste på footy.dk
1. Leicester enig med dyr angriber
2. ‘Zanka’ og Pukki havde drabelige dueller – dette siger finnen om det
3. Så meget er FCK’s startopstilling værd vurderet ud fra markedsværdi
4. West Brom overrasker: Henter Spurs-spiller for rekordstort beløb
5. Manchester City-spiller stoppet for spirituskørsel i sin Mercedes – kæresten ringede til politiet
