Lee Han-beom kan snart være fortid i FC Midtjylland.
For tre år siden hentede FC Midtjylland Lee Han-beom i sydkoreanske FC Seoul, men nu kan han være på vej videre i karrieren.
Ifølge det belgiske medie Het Laatste Nieuws, så nærmer Lee Han-beom sig nemlig et skifte til Club Brügge, som allerede har forhandlet de personlige vilkår på plads med forsvarsspilleren.
FC Midtjylland og Club Brügge er dog endnu ikke helt enige om alle formaliteterne, men de skulle angiveligt nærme sig en aftale.
Der oplyses ikke noget om overgangssummen for 24-årige Lee Han-beom, som har kontrakt med FC Midtjylland frem til næste sommer.