Manchester Uniteds målmand siden 2011, David de Gea, må gå ned i løn, hvis han skal gøre sig forhåbninger om at blive i klubben efter denne sæson, skriver Daily Mail, der anslår spanierens ugeløn til at lyde på 375.000 pund, godt 3,2 millioner kroner.
Manager Erik ten Hag er angiveligt ikke overbevist om, at de Gea skal blive i United, og imens kigger klubbens scouts på Diogo Costa i Porto og Athletic Bilbaos Unai Simon som mulige erstatninger for den spanske keeper.
Ifølge The Atletic skal der en anseelig nedgang i lønnen til, for at de Gea kan have en fremtid på Old Trafford. Målmanden fortalte i sommer, at han var villig til at gå ned i løn for at kunne blive i United i en overskuelig fremtid.