Det danske landshold kan se frem til stor støtte på udebane, når de i marts møder Portugal i Nations League-playoff.
DBU har bekræftet, at billetterne til returkampen på Estadio José Alvalade i Lissabon er revet væk. Hele 2.500 danske fans har sikret sig plads til det afgørende opgør.
Playoff-duellen mod Portugal er altafgørende, da vinderen går videre til Nations League-semifinalen. Danmark møder Portugal i det første opgør i Parken den 20. marts, mens returkampen spilles tre dage senere i Portugal.
Læs også: Dansk Serie A-angriber: Drømmer om landsholdet
Danmark kvalificerede sig til playoff-runden ved at tage andenpladsen i deres gruppe, foran stærke hold som Serbien og Schweiz. De kæmper nu mod syv andre topnationer – heriblandt Italien, Spanien og Frankrig – om det prestigefyldte Nations League-trofæ.