Interessen for Danmarks kommende opgør mod Portugal i marts har vist sig at være enorm.
Dansk Boldspil-Union (DBU) kunne onsdag formiddag meddele, at samtlige billetter til hjemmekampen i Parken blev revet væk på under to timer. Derudover har de 2.500 billetter, der var afsat til danske fans til udekampen i Lissabon, været udsolgt i længere tid.
– Landsholdsfodbold handler om at samle nationen til festlige, udsolgte kampe. Det er den stemning, vi alle drømmer om, og når det sker, bør vi være taknemmelige, siger fankoordinator Martin Ramtung.
Han understreger samtidig, at alt nu er på plads for at skabe en uforglemmelig aften i Parken:
– Vi vil bakke spillerne op med al den støtte, vi kan mønstre, og sammen sørge for, at det bliver en kamp, ingen vil glemme.
Danmark møder Portugal på hjemmebane den 20. marts, inden returopgøret spilles i Lissabon tre dage senere. Den samlede vinder sikrer sig en plads i Nations League-semifinalerne.