Daniel Agger har fundet sig godt til rette som assistenttræner på det danske landshold – men han lægger ikke skjul på, at én klub står hans hjerte nært.
Vind 5.693 kr. på Champions League i aften – Klik Her
Den tidligere Liverpool- og Brøndby-profil var mandag aften gæst i Totalfodbold på TV 2, hvor han fortalte om sit nye liv som landstrænerassistent under Brian Riemer.
“Jeg tror, at for mig er det vigtigt at være i nuet. Jeg føler mig virkelig godt tilpas, hvor jeg er. Det der med, at man har med de bedste spillere i landet at gøre, og det forståelsesniveau, de har, det tror jeg er en vigtig del. Jeg tror også, at det er der, du lærer mest. Så på den måde er jeg godt tilfreds med, hvor jeg er lige nu”, lød svaret her fra Daniel Agger.
Læs også: Ekspert: Han er en drømmesigning for både Brøndby og FCK
Efter nogle lidt turbulente måneder i efteråret, hvor Danmark ikke havde en permanent landstræner, kom Brian Riemer ind, og her fandt Daniel Agger hurtigt ud af, at han gerne ville fortsætte som assistenttræner for Danmark.
“Det kom med snakkene med Brian og måden, han gerne vil gøre det på, fordi det handler også meget om kemi og om hvordan, man ser spillet. Der har vi heldigvis mange af de samme tanker og syn på tingene, og det har også været medvirkende til, at jeg kunne se mig (i den rolle, red.) på længere sigt.”
Men da en seer spurgte ind til muligheden som cheftræner for Brøndby, kom det ærlige svar hurtigt:
“Det er jo selvfølgelig et kæmpe job. Der er ikke noget, jeg hellere ville, end at stå nede foran den tribune igen, men lige nu er fokus der, hvor jeg er, og jeg er glad for at være der”, lød svaret her fra Daniel Agger.
Agger, der både startede og sluttede sin spillerkarriere i Brøndby, holder altså døren åben for en dag at blive cheftræner i klubben.