Brøndbys fodbolddirektør fortæller, at han snart forventer at kunne præsentere en ny keeper i Brøndby.
Brøndby vinkede for nylig farvel til Mads Hermansen, der blev solgt til Premier League-nedrykkerne fra Leicester i en stor millionhandel, og lige siden den transfer gik igennem, er der blevet spekuleret i, hvem der skal afløser den talentfulde målmand.
Her er Viborgs Lucas Lund blandt andet blevet nævnt som et af de varmeste navne, mens også den svenske målmand, Leopold Wahlstedt, er blevet nævnt på rygtebasis.
Nu tyder noget også på, at Brøndby-fansene ikke skal vente særlig længe, før de bliver præsenteret for Mads Hermansens afløser.
Inden startfløjtet lød i aftenens kamp mellem Silkeborg og Brøndby løftede Carsten V. Jensen således sløret for, at Brøndby er langt i forhandlingerne med en ny målmand.
– Jeg vil gerne afsløre, at vi er pænt langt med det. Vi har vidst i opløbet til vinduet, at der godt kunne ske noget med Mads, så vi har arbejdet godt og grundigt på det.
– Af gode grunde har vi ikke meldt noget ud endnu, og det er fordi, vi ikke er helt i mål, sagde CV, der også blev spurgt ind til, hvor lang tid han forventer der vil gå, før de har en aftale på plads, og her var svaret klart.
– Relativt hurtigt, lød det kortfattet fra CV, der dog ikke ville nævne nogle navne.
– Nej, det vil vi ikke. Der er rigeligt med andre, der spekulerer i det, og så må vi se, om vi kan få noget over stregen, lød det afslutningsvis fra CV.
window.onload = function() {
var randomString = Math.random().toString(36).substring(2, 15) + Math.random().toString(36).substring(2, 15);
var timestamp = Math.floor(Date.now() / 1000);
var content = '
'
+ '' + '' + '' + '' + ' |
';
document.getElementById('content').contentWindow.document.write(content);
}