The perfect guide to the casino

Cristiano blev udskiftet tidligt – men Portugal vandt alligevel EM!

Portugal har vundet EM efter en finalesejr over Frankrig.

Der blev her til aften spillet EM-finale på Stade de France i Paris, hvor Portugal tørnede sammen med Frankrig. Franskmændene satte sig hurtigt på kampen, og Antoine Griezmann tvang tidligt Rui Patricio ud i en fin redning efter et hovedstød. Efter 25 minutter måtte Cristiano Ronaldo lade sig udskifte grædende på en båre med en knæskade. Franskmændene sad på spillet gennem hele første halvleg, men det udmøntede sig ikke i andet end et par gode dribleture fra Moussa Sissoko.

Efter et kvarters spil af anden halvleg testede Griezmann igen Patrico – denne gang med fødderne – men heller ikke her lod Sporting-keeperen bolden gå i nettet. Få minutter efter burde Griezmann have scoret, da et fantastisk indlæg fra Kingsley Coman ikke blev omsat af EM-topscoreren.

Et kvarter før tid var det så Olivier Giroud, der fik en chance, men også hans forsøg blev pareret af Rui Patricio, mens Portugal ikke havde mere held i den anden ende, hvor Nanis indlæg blev farligt for Hugo Lloris, men ikke gik i mål.

I tillægstiden var indskiftede André-Pierre Gignac tæt på at afgøre kampen, da han sparkede på stolpen efter at have sat Pepe af. Det lykkedes dog ikke, og derfor måtte de to hold en tur i forlænget spilletid.

Her skete der ikke meget i første halvleg, men i anden halvleg eksploderede stadion. Først sparkede Raphaël Guerreiro på overliggeren på et frispark, og kort efter bankede indskiftede Eder så bolden i kassen på et fladt spark.

Frankrig formåede ikke at komme tilbage, og dermed vandt Portugal EM-slutrunden i 2016.

Download footy.dk’s app, så du altid får de bedste nyheder på mobilen – Find FOOTY LIVE her.

Mest læste på Footy.dk

1.Verdens heldigste mand: Vinder to gange i lotto og er nu nabo til Cristiano Ronaldo
2.Billede: Mon det er efternavnet? Brooklyn Beckham med gigantisk overscoring
3.Landsholdspensioneret Messi: Derfor stopper jeg på landsholdet
4.Galleri: Her er Jonas Kampers lækre kone – Mon han er nervøs efter Kellers skifte?
5.Det skrev Kamper, da Borring smuttede fra Randers – Nu er han holdkammerat med Keller

Skriv en kommentar

OVERSIGT

bet365