Jacob Neestrup må se bort fra Andreas Cornelius til midtugens Champions League-kamp mod Kairat Almaty.
Andreas Cornelius spillede en flot kamp, da FC København søndag eftermiddag slog ærkerivalerne fra Brøndby IF med 1-0 hjemme i Parken.
Den store angriber er dog ikke at finde i FCK-truppen til onsdagens Champions League-kamp mod Kairat Almaty, og det er altså ikke fordi, at han er skadet.
Det forklarede Jacob Neestrup på pressemødet forud for onsdagens kamp.
– Birger er klar til comeback, så han er i truppen, siger Neestrup til Viaplay og resten af pressen.
– Cornelius er ikke skadet, men han er ikke et sted, hvor han kan spille tre kampe på en uge.
– Det var en hård kamp forleden, så han restituerer og træner sidst på ugen, så han bliver klar til at tage til Aarhus lørdag, så han kan spille søndag, lyder det fra Neestrup.