Steve Cooper har bestemt ikke været tilfreds med Brøndbys kampprogram den seneste tid.
Brøndby IF har haft et hektisk kampprogram den uge, hvor man både har været i aktion mandag, torsdag og søndag.
Og efter 2-0 sejren over Silkeborg var Steve Cooper heller ikke bleg for at give sin ærlige mening til kende om Brøndbys kampprogram.
– I anden halvleg begyndte spillerne måske at mærke, at de spillede 120 minutter den anden dag, men vi viste god modstandskraft og holdt buret rent efter en meget hård uge fysisk.
– Jeg ville ikke sige noget om det før ugen, og hvis vi ikke havde vundet kampen, ville jeg heller have sagt noget.
– Der er blevet sagt meget om kampprogrammet for fansene, og jeg er helt enig, men det har heller ikke været fair for spillernes helbred.
– De har spillet tre udekampe, og de har kun haft to dage til at restituere mellem kampene. Kampprogrammet er ikke lagt i forhold til fans og spillere, men for tv-seere og andre ting.
– Så i forhold til omstændighederne er jeg meget, meget glad for den måde, som vi spillede på, lyder det fra Cooper, der efterfølgende uddybede sin kritik med, at man under normale omstændigheder spiller søndag, torsdag og søndag, hvis man har tre kampe på kort tid, som det har været tilfældet med Brøndby.
– Man kan godt spille tre udekampe på en uge, men når man kun har to dage mellem kampene, er det skidt for spillernes helbred.
– Det bliver kaldt en “engelsk uge”, når man spiller tre kampe på en uge, men det har det her ikke været. For der plejer at være tre dage mellem to af kampene.
– Spillerne kan blive skadet, og det kan være de ikke præsterer lige så godt. Jeg kan ikke lide det.
– Men det var ikke derfor, at vi røg ud af pokalturneringen. Det var vi selv ansvarlige for, men jeg er meget glad for præstationen mod Silkeborg, for programmet kunne have haft større konsekvenser for os i dag (søndag, red.), lyder det afslutningsvis fra Steve Cooper.