Steve Cooper har store roser til overs for Jordi Vanlerberghe.
I vinterens transfervindue blev Jordi Vanlerberghe sat i kraftig forbindelse med et exit i Brøndby IF, da han var langt fra en plads i startopstillingen, mens han en overgang også var nede at træne med reserveholdet.
Siden da har den belgiske midtstopper dog kæmpet sig tilbage i varmen, og efter søndagens opgør mod AGF havde Steve Cooper store roser til overs for Jordi Vanlerberghe.
– Jordi har været virkelig professionel. Han har også været dedikeret og en lederskikkelse. Han har trænet godt, og derfor er han nu i betragtning.
– Luis Binks har karantæne i næste runde, så vi skal tage en beslutning om, hvad vi skal gøre til den tid.
– Jeg kan ikke rose Jordi nok i forhold til, hvor dedikeret han er. Vi har brug for ledere som ham, og forhåbentligt får han nogle chancer nu, for han fortjener det.
– Jeg har altid været meget ærlig over for ham omkring hans situation. Han har været det samme, for han er en intelligent fyr. Fodbold er et sjovt spil, er det ikke?, afslutter Steve Cooper.