The perfect guide to the casino

Clem var tæt på FCK-exit: Tænker ikke på det længere

William Clem fortæller, at han overvejede sin fremtid i FC København i sommerens transfervindue. 

På trods af sine kun 21 år står William Clem allerede noteret for 100 kampe i FCK-trøjen, men efter en periode med manglende spilletid stod den unge midtbanespiller ved en skillevej i sommer.

Det fortalte han forud for onsdagens Champions League-kamp mod Villareal.

– I sommer var jeg en ung knægt, der bare gerne ville spille fodbold og få noget spilletid.

– Jeg vidste, jeg stod et sted i min karriere, hvor det var vigtigt at komme op på næste niveau personligt, og det gør man kun ved at spille fodboldkampe.

– Jeg var helt ude af truppen i nogle kampe, så på den måde var det en mulighed og nogle overvejelser, jeg gjorde mig, lyder det fra Clem, der i samme ombæring fortæller, at han de seneste måneder er kommet på andre tanker.

– Nu har jeg haft et fint efterår med en del minutter personligt. Resultaterne har været forfærdelige, men jeg har fået en del flere minutter, og det betyder, at jeg er super glad for at være i FCK.

– Der er noget, der har ændret sig i forhold til, at når du tidligere er helt ude af truppen og kun ser fodbold fra tribunen, så går man med nogle overvejelser om, hvorvidt det er det rigtige.

– Når man så lige pludselig er inde på banen og er en stor del af det, der foregår, så er det ikke de samme tanker, man går med. På den måde er der noget, der har ændret sig, lyder det fra Clem.

OVERSIGT

bet365

Scroll to Top