Foto: Ritzau Scanpix
Læs også: Ståle Solbakken afslører hemmelig aftale med Pieros Sotiriou
Manchester Citys Kevin De Bruyne ved, at det vil blive kaldt en fiasko, hvis holdet ryger ud af Champions League til Real Madrid.
– Folk vil sige, at det er en fiasko, hvis ikke vi slår Real Madrid ud, for så er det endnu et år, hvor vi ikke vinder Champions League, og den turnering har vi jo aldrig vundet, siger Kevin De Bruyne ifølge Manchester Evening News.
Han ved godt, at Manchester City selv har bygget forventningerne op. I sidste sæson vandt klubben således både Premier League og begge de engelske pokalturneringer.
Læs også: Kæmpe klub bød 64 mio. kroner på Patrick Olsen
– Men vi skal spille mod Real Madrid, der har vundet turneringen flest gange af alle. Real Madrid er ikke et hold, man bare lige slår, siger belgieren.
Manchester City har som det bedste nået semifinalen i Champions League. I sidste sæson tabte holdet på reglen om udebanemål i kvartfinalen til de senere finalister fra Tottenham.
Læs også: Kig væk, Barca-fans: Dette udtalte Martin Braithwaite i 2014
– Vores hold er godt, men nogle gange møder man bare et hold, der er bedre på dagen. Eller som har et godt år. Liverpool er et godt eksempel i Premier League i år, siger Kevin De Bruyne.
Manchester City tager til Madrid med en dom hængende over hovedet, der kan betyde, at de bliver smidt ud af Champions League i de næste to år på grund af overtrædelser af bestemmelserne om FInancial Fair Play, der sætter grænser for klubbernes driftsunderskud. Dommen er appelleret til den internationale sportsdomstol (CAS).
Du kan se meget mere til Oddsprofit lige her.