Foto: Ritzau Scanpix
Det er småpenge, der skiller Inter og Tottenham i forhandlingerne om Christian Eriksen, men Inter har ikke ret mange penge, og det gør situationen vanskelig.
Tottenham forlanger ifølge adskillige medier 20 millioner pund (150 millioner kroner) for at sælge Christian Eriksen, og som markedet har udviklet sig, er det et røverkøb for så stærk en spiller som den 27-årige dansker.
Så egentlig burde Inter bare slå til. Men så enkelt er det ikke.
Læs også: Afsløring: Jürgen Klopp har haft hemmelig samtale med europæisk gigant
Klubbens præsident, Giuseppe Marotta, har slået fast, at klubben må bære sig smart ad i denne måneds transfervindue.
– Der er ingen penge i dette vindue, så derfor skal vi finde spillere, der er gode til prisen, siger træner Antonio Conte ifølge den spanske sportsavis AS.
Læs også: WHAT! Dominic Calvert-Lewin er på vej til Premier League-gigant
Inters oprindelige bud var 10 millioner pund, men det fandt Tottenham efter sigende latterlig lavt. Siden har Inter forhøjet buddet til 15 millioner pund, og noget tyder på, at en handel kan landes for 17 millioner pund plus nogle bonusser.
Paris Saint-Germain har været på banen og sagt, at de franske mestre da gerne vil betale transfersummen, men det finder Eriksen-lejren ikke attraktivt, fordi de ikke mener, at han vil få tilstrækkelig spilletid i klubben.
Tottenhams problem i forhandlingerne er, at Christian Eriksen har kontraktudløb til sommer, og at han derfor til den tid kan skifte kvit og frit.
Du kan se meget mere til Jacob Hansen og alle hans spilforslag hos Oddsprofit.