Superliga-kampen mellem Randers og Lyngby BK er midlertidigt udsat. En tilskuere fik hjertestop i halvleg.
Randers FC er foran med 2-0 mod Lyngby, men spillerne er ikke kommet tilbage til anden halvleg.
Det er der en trist hændelse bag, for ifølge Jesper Simo har en tilskuer fået hjertestop i pausen.
Han er blevet behandlet på tribunen og kørt væk fra stadion.
Trist hændelse i Randers. En tilskuer fik hjertestop i pausen og er siden blevet behandlet på tribunen. Dommerne udsatte forståeligt nok kampen på ubestemt tid. Tilskueren er nu blevet bragt væk fra stadion. Tilstanden p.t. ukendt. 2. halvleg starter om ca. 5-7 minutter.
— Jesper Simo (@JesperSimo) 1. april 2018