Manchester United havde eftersigende aftale på plads med forsvarsstjerne, men så trak han sig fra forhandlingerne.
Det har været meget velkendt, at Manchester United har været på jagt efter en midterforsvarer i dette transfervindue, og hvis man skal tro Sky Sports fodboldreporter, Kaveh Solhekol, så blev Mourinho & co. snydt.
Ifølge journalisten, så havde Godins agent angiveligt have kontaktet den engelske storklub med meldingen om, at Godin var klar til at skifte til Old Trafford, hvorfor José Mourinho og co. eftersigende handlede hurtigt og gav agenten et tilbud på spilleren, som han skulle tage med tilbage til Atletico Madrid.
Kort tid efter skrev Diego Godin så under på en ny kontrakt med Atletico Madrid – En kontrakt, der gav ham endnu bedre vilkår, end han havde i forvejen, og ifølge Sky Sports, så mener José Mourinho nu, at det hele tiden var agentens plan at udnytte situationen til at sikre Godin en ny forbedret kontrakt og samtidig efterlade Manchester United tomhændet.