Tak, men nej tak.
Sådan lød meldingen fra Juventus-træner, Max Allegri, da Real Madrid henvendte sig til ham med et jobtilbud oven på Zinedine Zidanes opsigelse.
Nu forklarer den italienske succes-træner, hvorfor han valgte at afvise dét, som han kalder verdens største klub.
– Det var på grund af min respekt for Juventus, at jeg takkede nej til jobbet i Real Madrid, der er den største klub i verden og et drømmeob for enhver træner. Men jeg ville være en hykler, hvis jeg sagde, at jeg ikke var stolt over deres overvejelse, men jeg er fuldstændig overbevist om, at jeg valgte rigtigt, siger Allegri til Gazetta dello Sport.