Chelsea arbejder på højtryk for at forstærke truppen forud for sommerens klub-VM – og nu er blikket rettet mod en ung Dortmund-komet.
Ifølge The Telegraph har Chelsea indledt forhandlinger med Borussia Dortmund om den 19-årige Jamie Bynoe-Gittens. London-klubben har været interesseret i den engelske kantspiller siden januar og håber nu at lande en aftale, inden de rejser til USA for at deltage i VM for klubhold.
Læs også:Premier League-stjerne i kikkerten hos spansk storklub
Gittens har imponeret i Bundesligaen, og med en markedsværdi på omkring 50 millioner euro, skal Chelsea formentlig have den store pengepung frem. Jagten på den talentfulde offensivspiller sker samtidig med usikkerheden omkring Jadon Sanchos fremtid, som Chelsea har mulighed for at hente – men måske dropper.
Samtidig meldes det, at Liam Delap fra Ipswich Town også er på vej ind, og begge spillere ventes at blive en del af truppen til klub-VM.