Chelsea tog en smal sejr med hjem fra Parken i Conference League, hvor et ungt mandskab kæmpede sig til en 2-1-sejr over FC København.
FCK leverede en stærk første halvleg, men en dyr fejl og et par skarpe Chelsea-indskiftninger af Enzo Maresca gjorde forskellen. Gabriel Pereiras sene reducering holder dog spændingen i opgøret inden returen på Stamford Bridge.
Læs også: FCK kan stadig sikre sig avancement – men det bliver svært
Chelseas 19-årige kantspiller Tyrique George, der assisterede til Enzo Fernandez’ mål, var imponeret over atmosfæren i Parken.
“Det var en hård kamp. De har et godt hold, og vi måtte grave dybt. Atmosfæren var surrealistisk, men da kampen først var i gang, lukkede man det ude,” sagde han til Chelseas hjemmeside.
Også holdkammeraten Reece James roste både FCK og de 35.000 fremmødte tilskuere:
“Det er et svært sted at spille, men vi er på rette vej,” sagde han
FCK-cheftræner Jacob Neestrup erkender, at opgaven i London bliver svær, men afviser at opgive håbet.
“Vi skal holde kampen i live så længe som muligt. Bliver det svært? Ja. Bliver det umuligt? Nej,” sagde han
Inden returopgøret venter en vigtig Superliga-kamp mod Sønderjyske på søndag.