Tiemoue Bakayoko fik rødt kort i første halvleg, da Chelsea tabte med hele 4-1 til Watford.
Chelsea gæstede mandag aften Watford i Premier League, og det blev en medrivende affære.
Chelsea blev reduceret til ti mand i første halvleg ved Tiemoue Bakayoko, der fik to gule kort, og i samme halvleg kom Watford foran med 1-0, da Troy Deeney satte et straffespark i kassen.
Chelsea fik svaret igen ti minutter før tid, da Eden Hazard curlede kuglen i kassen, men så gik det helt galt, og Watford lavede tre mål mod slutningen af kampen, som de vandt med 4-1.
Dermed er Chelsea nede på fjerdepladsen i ligaen.