Graham Potter var en særdeles glad mand oven på tirsdagens sejr.
Chelsea leverede tirsdag aften en fornem præstation, da de spillede sig videre i Champions League hjemme på Stamford Bridge med en flot 2-0 sejr over Dortmund.
Efter slutfløjt var The Blues manager, Graham Potter, da også utrolig tilfreds det, som han så fra sit mandskab, og han kaldte sågår aftenen for en af de bedste i sin karriere.
– Det var en fantastisk kamp og en speciel atmosfære. Det var en passionsfyldt aften. Det var begge holds fans en del af. Stamford Bridge rockede, og det hjalp vores præstation til.
– At vinde opgøret og gå videre til kvartfinalen i Champion League må være en af de bedste kampe og aftener i min karriere.
– Jeg så det første straffespark, og det gik ikke så godt. Jeg kunne ikke gøre noget. Det var op til Havertz’ talent, og det er på højeste niveau.
– Jeg er virkelig tilfreds. Fantastisk atmosfære og fantastisk aften. Spillerne og fansene var fantastiske. Vi skulle møde et hold i fantastisk form. Det var en speciel aften, siger Potter til BBC.