Bruno Fernandes havde store roser til overs for Amad Diallo efter aftenens sejr over Manchester City.
Manchester City og Manchester United krydsede søndag aften klinger i et dramatisk opgør, hvor de røde djævle endte med at trække det længste strå i slutminutterne.
Det var i høj grad takket være Amad Diallo, der først trak et straffespark og herefter sparkede sejren til den røde del af Manchester med sin scoring til 2-1.
Efter slutfløjt uddelte Bruno Fernandes store roser til den unge kantspiller.
– Han har gjort det godt, han har gjort store ting, og der er stadig meget mere i vente fra ham.
– Han viste igen i dag, at han altid er levende. Det er derfor, han fik straffesparket, og derfor han fik målet. Han har været fantastisk. Når han er sådan der, er han ustoppelig.
– Jeg vil bare have, at han fortsætter med at arbejde. Det er, hvad han har gjort. Det, han gjorde i dag, var fantastisk, men jeg er sikker på, at han kan gøre det hver uge. Vi vil se det uge efter uge, siger Fernandes ifølge BBC.