Bruno Fernandes understreger, at der fortsat er mange point at spille om i Premier League.
Manchester United sejrede søndag eftermiddag på ny, da de slog Crystal Palace med 2-1 hjemme på Old Trafford.
Med sejren og de tre point rykker de røde djævle op på tredjepladsen i Premier League-tabellen efter en flot stime.
Dermed er der udsigt til, at Manchester United skal spille Champions League i næste sæson, men efter slutfløjt satte Bruno Fernandes en tyk streg under, at der fortsat er lang vej.
– Der er stadig mange kampe tilbage, og det er vigtigt, at vi ikke tror, vi allerede er dér, hvor vi skal være.
– Vi skal bare skrabe så mange point sammen som muligt, siger han til Sky Sports efter søndagens sejr.