Sean Klaiber var bestemt ikke tilfreds med underlaget i fredagens kamp.
Brøndby IF fik en over nakken, da de fredag aften måtte se sig slået med 3-1 af svenske IFK Göteborg i den sidste kamp ved Atlantic Cup.
Allerede efter 16 minutters spil var Jesper Sørensens mandskab således bagud med 3-0, og det var bestemt heller ikke fordi, at banen lagde op til, at der skulle spilles flot fodbold.
Netop banen var Brøndby-profilen Sean Klaiber også stærkt utilfreds med, og det lagde han bestemt heller ikke skjul på efter slutfløjt.
I et interview med Tipsbladet kalder han det nemlig den værste bane, som han har spillet på i hele sin karriere.
– Det her er den værste bane, jeg har spillet på i hele min karriere! Et hundrede procent, siger han med forbløffelse i stemmen.
– Den første, vi spillede på, var virkelig god, og det er rart at rejse til Portugal og være med gutterne på lejren. Men som jeg sagde, er det muligvis den værste bane, jeg har spillet på. Du er nødt til at nyde fodbold, og vi prøvede at nyde det. Men jeg rørte bolden to gange, og de førte allerede 3-0. Så er det virkelig svært at nyde!, lyder det fra Sean Klaiber.
window.onload = function() {
var randomString = Math.random().toString(36).substring(2, 15) + Math.random().toString(36).substring(2, 15);
var timestamp = Math.floor(Date.now() / 1000);
var content = '
'
+ '' + '' + '' + '' + ' |
';
document.getElementById('content').contentWindow.document.write(content);
}