Mens IS hærger nede sydpå, modtager Europa flere og flere flygtninge fra særligt Syrien. Det vil Brøndby IF gerne gøre noget ved. Derfor har de lavet et støtteprojekt som skal støtte de syriske flygtninge.
Derfor siger Søren Vadmand:
– Som klub har vi altid engageret os i vores opland – og igennem vores store fællesskab kan vi række en hånd ud og hjælpe dem, der har allermest brug for det. Vi starter allerede til hjemmekampen i Alka Superligaen mod FC Midtjylland på søndag, hvor der foran stadion vil være opstillet en container, som vi vil opfordre vores egne fans, modstanderholdets fans og de øvrige tilskuere på stadion til at fylde med brugte fodboldstøvler, fodbolde, legetøj, almindeligt tøj og andre ting, der kan hjælpe flygtningene i den hverdag, de skal have til at fungere under opholdet i Danmark.
Sådan foregår indsamlingen:
Indsamlingen af fodbold- og dagligdagsting vil foregå i de tre uger frem mod oktober, hvor repræsentanter for Brøndby IF vil overdrage det indsamlede til flygtningene og byde dem velkommen til Danmark. I den forbindelse vil klubben også, som Brøndby IF så ofte gør, invitere flygtningene til fodbold på Brøndby Stadion.
Men Brøndby IF beder ikke kun sine fans og andre om at bidrage til indsamlingen. I klubbens ungdomsafdeling er der blandt de frivillige trænere taget initiativ til at indsamle fodboldstøvler og fodbolde fra klubbens mange spillere og hold, samt tilbyde de syriske flygtningebørn gratis fodboldtræning, skriver Brøndby IF på deres officielle hjemmeside.
Klubben vil tilbyde de syriske flygtninge nogle muligheder, og derfor siger Søren Vadmand:
– Vi er meget glade for at kunne tilbyde børnene fodboldtræning hver anden uge på Brøndby IFs anlæg. Børnene får lov til at træne, opleve sammenholdet og det at være en del af en klub, Det er et flot initiativ, der er taget uden om den professionelle afdeling i Brøndby IF, og det understreger med al tydelighed at tanken om at bekymre sig om andre, at bidrage til fællesskabet gennemsyrer hele klubben fra amatørafdelingen til de professionelle spillere. Det er svært ikke at blive stolt af at være en del af det. Det er en stolthed, som hele klubben føler, siger den administrerende direktør.
Mest læste på Footy.dk
1. Avis: Bale skifter til denne Premier League-klub næste år
2. Seks unge spillere, som ligner fremtidige Ballon d’Or-vindere
3. Storklub indkalder træneren til møde: Spillerne synes, du træner dem for hårdt
4. United-stjernes far raser: Min søn er en løgner
5. Klopp afslører detaljer om sit potentielle nye job