Brøndby, FC København og FC Midtjylland har alle booket en plads videre i Europa League-kvalifikationen.
Det spidser til i Europa League-kvalifikationen, og det blev en stor aften for Brøndby, FC København og FC Midtjylland, der alle er videre.
Brøndby IF vandt med 2-1 over Sp. Subotica, mens FC København vandt med de samme cifre over CSKA Sofia. Det var en kamp, hvor Dame N’Doye blev dobbelt målscorer.
FC Midtjylland er også videre, da de slog TNS fra Wales med cifrene 3-1. Her scorede Mayron George og to gange Ayo Simon Okosun.
Alle de tre danske klubber er nu klar til playoff.
Anderledes skidt gik det for FC Nordsjælland, der er ude af Europa League-kvalifikationen efter et nederlag på 3-2 til Partizan.