Brøndbys fans skal krydse fingre for, at Chelsea spiller sig i Champions League via Premier League. Det vil nemlig sikre dem minimum Europa League-gruppespil, såfremt de vinder mesterskabet.
Brøndby er meget tæt på at vinde det danske mesterskab, da man fører ligaen med blot én spillerunde tilbage.
Et dansk mesterskab har ekstra store fordele i år, da det giver større adgang for europæisk gruppespil.
Hvis Brøndby vinder det danske mesterskab, er de minimum sikret Conference League, men der er også meget stor sandsynlighed for mindst Europa League.
Det er dog en smule indviklet. Og så alligevel ikke. Chelsea får nemlig en indflydelse, da de kan ende med at tage en ekstra CL-plads.
Hvis vinderen af dette års Champions League IKKE er sikret en plads via den hjemlige turnering, vil de danske mestre få en plads i tredje kvalifikationsrunde af Champions League.
Det betyder, at man kan ende med at tabe både kvalifikationen til Champions League OG Europa League, og dermed må tage til takke med Conference League.
Hvis Chelsea, som er den Champions League-finalist, Brøndby skal holde øje med, til gengæld kvalificerer sig via Premier League, vil Brøndby træde senere ind i Champions League-kvalifikationen.
Læs også: Landsholdsspiller, midtbanekriger og førstekeeper forlader Brøndby
Det betyder, at Brøndby kan tabe en kamp i Champions League-kvalifikationen, og så i stedet træde direkte ind i et Europa League-gruppespil.
Set med Brøndby-briller er det derfor vigtigt, at Chelsea spiller sig i top fire på søndag ude mod Aston Villa.
Hvis Chelsea ikke kvalificerer sig til Champions League gennem den hjemlige liga, skal Brøndby håbe på, at Manchester City vinder Champions League-finalen, så The Blues kommer helt væk fra Champions League.
Så scenarierne er…
Chelsea i top fire = Dansk mester sikret minimum Europa League-gruppespil og kortere vej til Champions League-gruppespil.
Chelsea misser top fire og taber Champions League-finalen = Dansk mester sikret minimum Europa League-gruppespil og kortere vej til Champions League-gruppespil.
Chelsea i top fire og vinder Champions League-finalen = Dansk mester sikret minimum Europa League-gruppespil og kortere vej til Champions League-gruppespil.
Chelsea misser top fire, men vinder Champions League = Dansk mester har længere vej til Champions League- og Europa League-gruppespil – Kan ende i Conference League ved to playoff-nederlag.
VIDEO ØVERST I ARTIKLEN: Maxsø angriber TV3 SPORT i interview efter Brøndbys triumf – men Tøfting står fast på kritik!
Læs også: Afløser for Uhre? Brøndby lurer på Superliga-stjerne
Læs også: Troels Bech afslører sit bedste salg – Scorede 30 millioner kroner