Der venter formentlig den tidligere Brøndby-stjerne en gedigen lønnedgang, hvis han skal tilbage til Vestegnen.
Mikael Uhres tid i Philadelphia Union lakker mod enden, da hans nuværende aftale, der udløber ved årsskiftet, ikke bliver forlænget.
Dermed en den målfarlige angriber også snart fri på markedet, og det åbner selvsagt døren på klem for at muligt comeback på Vestegnen.
En genforening kommer dog formentlig til at kræve, at Mikael Uhre accepterer en lønnedgang, da han tager sig ganske godt betalt i MLS-klubben Philadelphia Union.
Spillerforeningen i MLS har nemlig netop offentliggjort alle lønninger i ligaen, og her fremgår det, at Mikael Uhre tjener en grundløn på to millioner dollars om året – svarende til cirka 12,9 millioner danske kroner.
Derudover er han også garanteret yderligere 1,5 millioner kroner i diverse bonusser, hvilket sender hans samlede lønpakke op på til hele 14,4 millioner danske kroner, som er et godt stykke over det lønniveau, som man normalt opererer med på Vestegnen.
Foruden Brøndby er både OB og AGF også blevet meldt interesseret i Mikael Uhre, men et skifte til en af disse to klubber vil – ligesom det er tilfældet med Brøndby, formentlig kræver en relativ stor lønnedgang fra Mikael Uhres side.
 
				 
								 
								 
								 
								 
								 
								 
								 
								