The perfect guide to the casino

Brøndby og kunstmuseum i et usædvanligt samarbejde

På Vestegnen findes to stærke kulturinstitutioner, der begge bygger på fællesskab og lokal forankring: Brøndby IF og kunstmuseet ARKEN. Nu går de to sammen i et nyskabende samarbejde, der skal forene fodboldens og kunstens verden i et univers, hvor nye fællesskaber kan blomstre på tværs af interesser.

 Som en del af det nye partnerskab vil ARKEN præsentere en pop-up-udstilling, der belyser fodboldens mange facetter i populærkulturen med afsæt i Vestegnens særlige fodboldkultur. Første initiativ bliver en fotoudstilling på museet, mens flere tiltag allerede er på tegnebrættet.

Marketingchef i Brøndby IF, Thomas Skov, glæder sig over samarbejdet:

– Brøndby IF er meget mere end en fodboldklub – vi er et fællesskab og en integreret del af Vestegnens kultur. Samarbejdet med ARKEN giver os en fantastisk mulighed for at tilbyde vores fans nye oplevelser, mens vi samtidig bringer kunsten tættere på Brøndby Stadion. ARKEN har en bred vifte af udstillinger og arrangementer, der appellerer til både voksne og familier, siger han.

Han fremhæver også, at samarbejdet allerede har givet resultater:

– I aften inviterer vi 300 af vores mest dedikerede fans til et eksklusivt arrangement på ARKEN, og der er flere spændende fælles projekter på vej. Vi ser frem til at bringe ARKENs kunstnernetværk i spil og skabe en ny kunstnerisk dimension i og omkring Brøndby IF. Målet er at bringe kunst og fodbold tættere på hinanden og berige stadionoplevelsen med nye visuelle udtryk.

ARKENs direktør, Marie Nipper, ser samarbejdet som en oplagt mulighed for at bygge bro mellem to stærke kulturmiljøer.

– Fodbold og kunst har meget til fælles – begge skaber følelser, identitet og samler mennesker. Vi glæder os til at bringe fodboldens passion og fællesskab ind i vores kunstverden, samtidig med at vi åbner museet for et nyt publikum.

Som en del af samarbejdet vil Brøndby Stadion også blive ramme om kunstneriske installationer, hvor udvalgte kunstnere vil skabe værker inspireret af fansenes engagement og fodboldens visuelle univers.

Partnerskabet mellem Brøndby IF og ARKEN vil løbe over de kommende sæsoner og byde på en række events og initiativer. Den første pop-up-udstilling forventes at åbne på ARKEN i løbet af 2025.

OVERSIGT

SPILFORSLAG FRA ODDSPROFIT

bet365