De blå-gule fra Vestegnen har fundet deres nye kommunikationsdirektør.
Brøndby IF har sagt farvel til Christian Schultz, der skal være kommunikationschef i DBU, og nu har de fundet hans afløser i form af Søren Hanghøj.
41-årige Søren Hanghøj, der både har erfaring fra B.T., Viaplay og Divisionsforeningen, får titlen som kommunikationsdirektør.
Ole Palmå, der er administrerende direktør i Brøndby IF, glæder sig over ansættelsen af Christian Schultz.
– I Søren får vi en kommunikationsdirektør, der med sin personlighed, ledelseserfaring og relevante baggrund vil være den helt rigtige til at drive og videreudvikle vores kommunikation.
– Vi er overbeviste om, at hans erfaring med strategisk rådgivning i organisationer med masser af dynamik vil hjælpe os til at styrke vores relationer yderligere til de mange interessenter, der er passionerede omkring, hvad der sker i og omkring Brøndby IF, siger han.