Fanafdelingen i Brøndby har netop sendt julegaver ud til dårligt stillede familier på Vestegnen for cirka 420.000 kroner. Gaverne er kommet via donationer fra fans over alt i landet, og er en del af Fanafdelingens sociale arbejde.
Et af de ord man oftest hører brugt om Brøndby er ‘fællesskab’. Og uanset om der er noget om snakken eller ej, så har Brøndbys Fanafdeling i hvert fald netop gjort en ganske særlig ting i anledning af julen.
Fanafdelingen, der er en sammenslutning af fangrupper og som har en bestyrelsesplads i klubben, har nemlig doneret 350 gaver af en gennemsnitlig værdi på cirka 1.200 kroner til dårligt stillede familier. Det skriver den på Twitter.
Lørdagen blev brugt i godt selskab. 350 gaver med en gennemsnitlig værdi på omtrent 1.200 kr er blevet sendt afsted. Vi takker meget for dem, der har bidraget med penge og gaver.
Nu glæder vi os til at de kommer ud til, så de kan varmre de rette steder. God jul til alle🎄 pic.twitter.com/yDtiHf10zv— FanafdelingenBIF (@fanafdelingen) December 18, 2022
Alle gaverne blev pakket ind i Brøndby Supports klubhus, Hytten, og arbejdet blev udført af frivillige Brøndby-fans.