Brøndbys capo har en særlig opfordring forud for aftenens guldkamp.
De blå-gule fra Vestegnen har en stor kamp i vente, når de senere i dag tager imod AGF hjemme på Brøndby Stadion.
Her har Jesper Sørensens tropper således selv mulighed for at afgøre, om de efter slutfløjt skal have guldmedaljer hængende rundt om halsen.
Dermed er der lagt op til et brag af en kamp – også på lægterne, hvor hjemmeholdet kan som sædvanlig kan forvente massiv opbakning.
Forud for kampen har Brøndbys capo, Nicklas Lagerstorf, delt et lille skriv på det sociale medie X, hvor han opfordrer folk til, at de bidrager med god stemning, men at de samtidig lader kanonslagene bliver derhjemme.
I dag forventes der lige meget af spillere og fans. Gør dit for at gøre dagen uforglemmelig. Om du er på Sydsiden øvre eller langsiden.
Behersk din brandert. Ingen yder sit ypperste vokalt med for høj promille.
For farverne, for Vestegnen, for vores klub.
Drop kanonslag.— Nicklas Lagerstorf (@nicklaslager) May 26, 2024