Den nu tidligere Brøndby-træner er angiveligt tæt på at have landet et nyt trænerjob.
Det er kun lidt over en måned siden, at Jesper Sørensen fik sparket i Brøndby IF, hvor han blev fyret efter en periode med en række svingende resultater.
Jesper Sørensen skulle dog tilsyneladende ikke gå særlig lang tid uden et job, for nu skriver flere medier, at han ventes at blive præsenteret som ny cheftræner i Vancouver Whitecaps, der til dagligt slår sine folder i MLS.
Det skriver både Canadian Soccer Daily og GiveMeSport, mens Manuel Veth, der er ansat hos Transfermarkt, har meddelt det samme på sine personlige kanaler.
51-årige Jesper Sørensen skulle eftersigende allerede blive præsenteret som ny cheftræner i Vancouver Whitecaps i løbet af i morgen.