Jonas Borring satte tidligere i dag sin signatur på en to-årig kontrakt med Brøndby IF, og den tidligere Randers-spiller glæder sig til at tørne ud for klubben, som ifølge ham har landets bedste fans.
Jonas Borring blev tidligere på sæsonen fritstillet i Randers efter det famøse trekantsdrama, hvor hans holdkammerat Christian Keller løb afsted med kantspillerens kone. Derfor har Jonas Borring været på jagt efter en ny klub, og det faldt på plads i dag.
Således kunne Brøndby IF afsløre på klubbens hjemmeside, at Jonas Borring tilknytter sig klubben fra Vestegnen. Og han jubler over tiltræden og det faktum, at han skal spille for landets bedste fans.
– Jeg er en meget stolt mand. At få muligheden for at spille for Danmarks største klub og de bedste fans i Danmark, ser jeg virkelig frem til. Jeg har været på Brøndby Stadion mange gange med udeholdet, men at kunne mærke følelsen som hjemmehold glæder jeg mig ufattelig meget til, siger den tidligere Randers-spiller til klubbens hjemmeside.
Du kan læse et længere interview med Brøndby-indkøbet her.
Mest læste på footy.dk
1. Vild udvikling: Så ringe var Årets Hold i Premier League i FIFA 15
2. Robben: Jeg ville betale for at se denne Leicester-stjerne spille
3. Odds: Australier lukker bet på Leicester som mestre – så meget vandt han
4. Medie: Barca-stjerne mødtes med Real TO gange
5. Så mange vilde biler har Cristiano, Benzema, Bale, Messi, Suarez og Neymar