Mathias ‘Zanka’ Jørgensen er en udsat person i dansk fodbold. Torben Aakjær har forfattet dette skrive om FCK-stopperen.
Bemærk at denne blog dækker over skribentens personlige holdning.
Abe, bøsserøv, og gid du var død i Paris, er blot nogle af de ting Superligaens uden sammenligning største profil, på godt og ondt, Mathias Jørgensen, eller i folkemunde blot omtalt som “Zanka” hører fra folk der, udover ikke at bryde sig om den klub han repræsenterer og ikke mindst ham selv, ganske givet ikke tilhører de “sprødeste chips i posen”, og sikkert heller ikke kører på den “hurtigste knallert”.
De mange skældsord til trods, holder den rapkæftede forsvarsspiller fanen højt, ignorerer janteloven, og viser gerne sin flotte Porsche Cayenne frem, og han er gerne den første til at give tosserne svar på tiltale, enten via Twitter eller når han interviewes af tabloidmedierne. Den hårde og frejdige facade til trods, bør der dog ikke herske tvivl om at så meget verbalt snavs som der vitterligt bliver kylet efter den 26 årige Københavner dreng, helt sikkert må sætte sig et sted derinde i knolden, uanset om han vil være ved det eller ej, ja han ved det måske ikke engang selv.
Som ung knægt, kort efter sin debut for FCK, udtalte Zanka at han satsede på at blive lige så dygtig som Daniel Agger engang, og han håbede at komme ud i den store verden for der at prøve sit talent af. Aggers niveau når han givetvis aldrig, men det er der ikke mange danskere der når, og den store verden, ja den har han været ude i, nemlig da han for nogle år siden dumpede big time i PSV, en klub der ellers til daglig befinder sig en liga, ikke væsentlig stærkere end Superligaen.
Om det var psyken der knækkede i Holland, eller om det var det spillemæssige niveau han ikke kunne leve op til, er rent faktisk svært at vide, men en ting er stensikkert, han får maksimalt een` chance til for et udlandseventyr, og lever han ikke op til forventningerne, så skal resten af karrieren tilbringes i en af Europas kedeligste, og målt på niveau, laveste ligaer, og mon ikke abelydene, skældsordene og hvad der ellers udgydes fra masserne, tiltager såfremt han ikke slår til derude – det kunne man (frygte) og forestille sig, og så vil han til sin karrieres ende, være hele Suppens Prügelknabe!
Zanka – du fortjener bedre!