Danmark er færdige ved U/21-EM. Fejlede landstræner Niels Frederiksen ved at undervurdere tyskerne? Torben Aakjær blogger om det emne.
Selvom man ikke burde kunne undervurdere Tyskland, der er vidt og bredt berømmet for deres talent- og spiller udvikling, så tyder noget på at Niels Frederiksen på forunderlig vis totalt om ikke undervurderede, så i hvert fald fejlbedømte gårsdagens modstander i den vitale U 21 EM kamp, hvor det nærmest var vind eller forsvind, og med et klart nederlag, der endda snildt kunne have været endnu større, må man i den grad sige at det danske hold forsvandt, og nu udelukkende har en aldeles ligegyldigt kamp tilbage mod Tjekkiet.
Niels er en svær sammensat personlighed, men selvom han aldrig har sparket til en bold, hersker der ingen tvivl om hans vinder mentalitet, hvilket undertegnede har fremhævet ved flere lejligheder. I modsætning til alt for mange U (og A trænere) omkring de danske landshold, både nu og førhen, så har han forstået at kun sejre tæller ifb. med slutrunder. Men ikke desto mindre valgte Niels at stille op uden kæmpen Kenneth Zohore, som med 12 mål og 5 assist i den forgangne sæson i den næstbedste engelske række var ved at eksplodere af selvtillid. Bevares den 194 cm. høje københavner dreng er ikke just det man vil kalde en guds benådet fodbold-spiller, men han har fysik, power, og som nævnt selvtillid, og så er han forbandet uortodoks, og overfor et par store drenge som Stark og Kempf, kunne han højst sandsynligt have forårsaget mere ballade, end en helt igennem anonym Marcus Ingvartsen, som i første kamp var elendig, og som i denne alt eller intet kamp, var helt usynlig, og det samme var hans makker, den noget betuttede Mikkel Duelund, som måske mere skulle være placeret i en hængende rolle, hvor han med sin speed, og teknik kunne drille det tyske forsvar mere, end her hvor han bare blev markeret ud af de effektive modstandere.
Og hvad med Marcondes, en spiller med personlighed, visioner og efter danske forhold, fint overblik. Han fik lidt tid mod Italien men ikke et sekund i mod Tyskland, og det samme gjaldt for Lucas Andersen, som til trods for danske mediers tæsk efter første kamp, i både tyske, og alle 3 italienske sportsaviser, blev udråbt som bedste mand for Danmark. Men ikke et sekund i mod Tyskland!
En ting er de spillere der åbenlyst manglede, men hvad så med dem som var på banen? Ja Frederik Holst og Lasse Vigen Christensen er spillere, der har været med fra begyndelsen i DBU regi, men som for længst burde være kørt ud på et sidespor, hvilket deres mildt sagt skrantende klubkarriere illustrerer. Holst er færdig i barndomsklubben Brøndby, mens Lasse Vigen de sidste par år glider mere og mere ned igennem fodboldtilværelsens hieraki, og efter en elendig sidste sæson, ligesom Holst, nu står uden kontrakt. Hvorfor spillede FCM`s Rasmus Nissen, og FCN`S Marcondes dog ikke i stedet for de to? Begge kan se tilbage på en fin sæson, og ikke mindst masser af spilletid i benene. Og hvad med Andrew Hjulsager, en af få spillere i truppen med et nogenlunde potentiale, hvorfor mente Niels dog at han skulle starte i denne kamp? 7 kampe heraf ingen fuld tid, er hvad han kan se tilbage på i Celta Vigo, så det siger jo næsten sig selv at han umuligt kan være i den form det kræves. At han fik spilletid var vist mere en bjørnetjeneste fra Niels` side af.
Ja bevares det er altid så enkelt at være bagklog, og meget af ovenstående er jo netop anført i bagklogskabens lys, men selvom det tyske hold manglede op imod 20 spillere der aldersmæssigt kunne have spillet, og selvom det vel maksimalt er 2-3 stykker af dem der så er med i Polen, der reelt nogensinde får en A landsholds karriere, så var det altså rigeligt for den gamle Europamester Stefan Kuntz`s hold, som på dagen mødte et hold, der hverken fysisk, og da slet ikke psykisk var klar til opgaven. Langt hovedparten af de danske drenge henslæber til hverdag tiden i Superligaen, hvor ingen af dem endda er specielt vant til at vinde, da der ikke er nogen med fra FCK, og dem af spillerne der er udenlands, som f.eks. Patrick Banggaard i nedrykkede Darmstadt, eller føromtalte Hjulsager, har simpelthen fået så absurd lidt spilletid op til slutrunden, at det er spørgsmålet om de overhovedet skulle have været med.
For det som for mange spillere er et eminent udstillingsvindue, blev i stedet for det stik modsatte. Folk som Ingvartsen, Maxsø og Duelund er jo i danske medier blevet udskreget til spillere der mere eller mindre kunne tage skridtet direkte fra Superligaen til en top 5 liga i Europa, og her ikke på et mindre hold, men tværtimod et af de bedre hold. Vi kan nok blive enige om her bagefter, at hovedparten af de scouts og klubledere fra det store udland, der var på plads, og som de seneste år har set den ene danske deroute efter den anden i selv mindre udenlandske klubber, har trukket følehornene til sig, for hvilken scout med blot en smule respekt for sit job har lyst til at “lave” en ny Cornelius, Højbjerg, Fischer, Kusk, Helenius, Lasse Vigen, Patrick Olsen, Morten Knudsen, Nikolaj Thomsen, eller hvad de utallige flops har heddet.
Det er den slags man mister jobs på, og så er det altså lettere at sige niksen biksen!
