Pep Guardiola har store problemer i Manchester City, hvor han for nyligt skrev et mesterskab i denne sæson. Er han en slagen mand efter kun et halvt år på posten? Torben Aakjær analyserer.
Med en trænerbaggrund i så mægtige klubber som Barcelona og Bayern München, skulle menigmand jo umiddelbart tro, at det var en relativ enkel opgave at stå i spidsen for nyrige Manchester City, hvor presset alt andet lige umuligt kan være på det niveau, som opleves i de førstnævnte klubber, hvor alt andet end sejre, og gerne sejre foranlediget af nydelig fodbold, honoreres.
Se også: Officielt: Seks Superliga-spillere til Kina
Se også: Helenius: På vej til Brøndby
Opfyldte ikke målet i Bayern München
Manden jeg omtaler, er naturligvis spanske Pep Guardiola, der siden 1 juli 2016, har stået i spidsen for en mildt sagt broget flok i Manchester, efter at han forlod Bayern München, hvor han over 3 sæsoner ikke formåede at hente det trofæ, han reelt var blevet ansat til, nemlig Champions League trofæet. I stedet vandt han og hans hold en pokkers masse andre trofæer, så som den nærmest obligatoriske Bundesliga titel, samt noget pokal halløj, men slet slet ikke noget mand på de kanter anser som overvældende, i sær ikke da Pep som de fleste nok husker, overtog de forsvarende Champions League vindere, tilbage i sommeren juni 2013.
Kravet i Bayern München, klart defineret af klub bossen Karl Heinz Rummenigge, var et snuppe yderligere trofæer i Champions League, i det Bayern, ganske fornuftigt, anser sig som en klub på størrelse med de ypperste, herunder Real Madrid og AC Milan, og som sådan selvsagt gerne vil have flere af disse trofæer.
Se også: Mikkel Thygesen retur til Brøndby
I Bayern, akkurat som i Barcelona, stod han i spidsen for flere af klodens fremmeste spillere, hvor man i flæng ikke kan komme udenom den største af dem alle, Messi, men naturligvis også spillere som Iniesta, Busguets, Xavi, Neuer, Müller og Boateng m.fl., spillere der er sat i denne verden for en eneste ting, nemlig at vinde trofæer, og trofæer det vandt Pep og drengene tonsvis af i de 8 år og over 500 betydende kampe, han var chef for den spanske og den tyske klub, og det foranledigede fortjent en hype omkring ham, som sjældent set.
En moderne træner
Han blev omtalt som en revolution på trænerfronten, en moderne træner, og en træner der, samtidig med at vinde, også formåede at få sine mandskaber til at spille underholdene, omend dette begreb jo er relativt.
Endvidere evnede han at omplacere spillere som Lahm og Alaba, verdens måske to bedste på deres “normale” positioner som henholdsvis højre og venstre back, til midtbanespillere, offensive som defensive, og hans hold var oftest nærmest umulige at spille i mod, da de indimellem praktiserede en form for fodbold, der til forveksling mindede om den hollandske totalfodbold, indført af Michels og forfinet af Cruyff, tilbage i 70èrne.
Men tiden i Bayern sluttede, nok lidt mere brat end Pep havde håbet, og ikke mange tyskere begræd hans ønske om at komme videre, og den nye destination blev Manchester, og ikke i den traditionsrige del af byen, hos de røde fra United, men hos de nyrige fantaster fra City, hvor han hurtigt begyndte at luge ud i en aldrende trup, hvor ikke mange spillere reelt var hans typer. Den engelske landsholdskeeper, Joe Hart, var en af dem der måtte luske ud af bagdøren, og med indkøbet af Claudio Bravo, en diminutiv fyr der blev hentet i Barcelona, illustrerede Pep i den grad handlekraft. Også kæmpen Toure røg uden for døren, da han brokkede sig for meget, og ind kom den evigt skadede, men bestemt dygtige Gündogan.
Se også: FCK bringer Mike Jensen til Telia Parken
Vandt alt med Manchester City – i starten
Og så startede City ellers med et brag, hvor de første 10 kampe i alle turneringer blev vundet, men som bekendt får alt en ende, og her skete det noget hurtigere end selv de hårdeste kritikere havde forventet. Bravo droppede og droppede, Gündogan fik ikke overraskende endnu en langtidsskade, Aguero mindede mest af alt om en blind passager, og tunge Toure blev pludselig hevet ind i varmen, uagtet at han havde svinet Pep og klubben til i utvetydige vendinger.
Den slags giver naturligvis bagslag, og situationen aktuelt i Premier League er, efter weekendens ydmygende 0-4 nederlag til Everton, at Pep og hans knapt så glade svende, er hele 10 point efter duksen fra Chelsea, spillestilen er ikke eksisterende, skaderne hober sig op, og Bravo ender med at blive Peps fyreseddel, for selvom man ikke troede det muligt for få måneder siden, så er det bestemt ikke sikkert at en mere og mere træt udseende Pep, holder så længe i sædet.
Se også: Serie-klub henter Thygesen og tidligere Superliga-træner
Hvis han ikke fyres, kan det også ende med at han selv kaster håndklædet i ringen, hvilket trods alt er et mere sandsynligt scenarie, og på den måde kan en lysende træner karriere på meget kort tid, blive smadret, glemt og forhånet, for det er i modgang at man skal vise sin styrke, for som en Hans Bjerg Pedersen engang udtalte, så kunne selv hans bedstemor have vundet den danske Superliga med det hold som Ståle Solbakken rådede over tidligere hen, og det samme kan man nok sige om Bayern München og Barcelona, hvor det nok ikke alene er Peps mirakler der sørgede for titlerne!
Læs også: 22-årig snød Oddset for 275.000 kroner – men så klappede fælden
Se også: Hot billede: Oddset-baben Klæstrup i frækt billede med HELT nøgen veninde
Se også: Hvor dum kan man være: Superliga-stjerne offentliggører billede af, at han kører for stærkt
